fredag den 23. januar 2015

Fredag og chinabox/thaibox

Det er fredag, sådan rigtig fredag, hvor man ikke rigtig orker ret meget andet end at spise noget hurtig mad, drikke et glas vin til og så ellers smide sig i sofaen.

Vores datter introducerede os for de her china/thai-boxe fra Netto/Føtex (og muligvis også andre steder, men det er her jeg støder på dem). Jeg HADER præfabrikeret mad, men må i den grad bøje mig i støvet for de her boxe, for de er faktisk ganske udmærkede og med reelle store stykker kylling i og en rigtig god smag. 5 minutter i mikroen og man har et fint måltid mad. Udfordringen er selvfølgelig, hvis man er mange, der skal have det, så går der lidt tid og det er ikke færdigt samtidig.

Vi har efterhånden været næsten dem alle igennem og de er gode, som i rigtig gode og meget tæt på de thaiboxe man kan købe til væsentlig højere priser rundt omkring i diverse take-away steder.



Min favorit er den grønne her - den er god og stærk og passer perfekt til min sult, måske spiser jeg lige lidt mere end jeg ellers ville, men den smager super.

De koster ofte bare 18-20 kr. på tilbud og det er da en billig måde at få et hjemmelavet "take-away" måltid på.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar